Hvorfor MobilePay er attraktivt for svindlere

MobilePay har over 4,6 millioner brugere og 200.000 butikker og webshops i Danmark. Når næsten alle kender løsningen, kan svindlere bygge deres historier op omkring noget, der virker helt almindeligt. Det kan være et barn, der mangler penge akut, en ven på Snapchat, der skriver som altid, eller en sælger på Marketplace, der virker troværdig.

MobilePay har samtidig strammet sikkerheden i appen. Brugerne vises med fuldt juridisk navn, appen kan kun være aktiv på én telefon ad gangen, og betalinger skal godkendes med for eksempel kode eller Face ID. Det gør det sværere at gemme sig i selve appen, men det stopper ikke social manipulation. Derfor er det stadig den menneskelige tillid, som svindlerne går efter.

1. “Hej mor” eller “nyt nummer”-svindel

Det mest kendte MobilePay-trick starter ofte med en besked som: “Hej mor, jeg har mistet min telefon. Kan du hjælpe mig med at betale en regning?” MobilePay beskrev i marts 2025, at politiet modtog 3.869 anmeldelser om denne type svindel i 2024. Svindlerne udnytter stress, omsorg og tidspres.

Finten virker, fordi historien føles plausibel. Det ligner en nødsituation, og den kommer ofte med et krav om, at det skal ske med det samme. Nogle gange bliver du bedt om at sende til en helt anden persons MobilePay, fordi “min egen virker ikke lige nu”.

Røde flag:

• Du bliver kontaktet fra et nyt nummer eller en anden profil end normalt.
• Det haster usædvanligt meget.
• Du bliver bedt om at sende til et navn, der ikke matcher den person, du tror, du hjælper.

Sådan undgår du det: Ring til personen på det nummer, du allerede har gemt. Tag ikke beslutningen i samme chat, hvor du blev kontaktet.

2. Den hackede ven på Snapchat eller Messenger

En mere udspekuleret variant rammer især unge. Her er det ikke et ukendt nummer, men en ven, der skriver via Snapchat eller Messenger. Problemet er bare, at kontoen kan være overtaget af en svindler. MobilePay advarede i marts 2025 om, at hackede Snapchat-konti misbruges til at bede venner om hurtige lån.

Historien er ofte kreativ: en regning skal betales nu, et køb på Marketplace skal gennemføres, eller pengene kommer tilbage om to dage. Den afgørende detalje er tit, at du bliver bedt om at sende pengene til en anden persons MobilePay, fordi “min egen virker ikke”.

Røde flag:

• En ven beder pludselig om penge i en presset tone.
• Du bliver bedt om at sende til en tredje person.
• Vennen vil ikke tage telefonen eller undgår at tale med dig.

Sådan undgår du det: Ring eller send en besked via en anden kanal. Hvis du ikke kan få direkte kontakt, så send ikke pengene.

Læs også vores guide til hvad du skal gøre, hvis en konto på sociale medier er blevet hacket.

3. Muldyr-finten

Nogle svindlere prøver ikke kun at tage dine penge. De prøver at bruge dig som mellemled. MobilePay kalder det at være muldyr. Det sker for eksempel, når nogen tilbyder dig et beløb for at bruge din konto, modtage penge for dem eller sende penge videre til en anden.

Det kan blive pakket ind som en tjeneste mellem venner, en “nem måde at tjene lidt på” eller en historie om, at en konto midlertidigt er låst. Men konsekvensen er alvorlig. MobilePay advarer om, at det kan føre til udelukkelse fra appen, politianmeldelse og i værste fald et retsligt efterspil.

Røde flag:

• Du bliver lovet en belønning for bare at lægge konto eller MobilePay til.
• Nogen vil have dig til at modtage og straks sende videre.
• Forklaringen på pengestrømmen er uklar eller skifter undervejs.

Sådan undgår du det: Stil aldrig din MobilePay, bankkonto eller dit betalingskort til rådighed for andre. Heller ikke hvis det er et lille beløb.

4. Falsk handel på Marketplace, DBA eller i en webshop

Mange MobilePay-svindlerier starter som en helt almindelig handel. Du finder en vare på Marketplace eller DBA, eller du falder for en webshop med skarpe priser. Sælgeren virker flink, varen ser rigtig ud, og betalingen foreslås hurtigt via MobilePay.

Problemet opstår, når du bliver presset til at betale depositum, reservation eller fuld pris, før du har set varen, mødt sælgeren eller kontrolleret butikken. Når pengene først er sendt til en privatperson, kan det være svært at få dem igen.

Røde flag:

• Prisen er markant lavere end andre steder.
• Sælgeren presser på for hurtig betaling.
• Du får dårlige undskyldninger for, hvorfor varen ikke kan ses fysisk.
• En webshop virker ny, tynd eller uden tydelige kontaktoplysninger.

Sådan undgår du det: Undersøg sælgeren, spørg ind til varen, og vær skeptisk over for forskudsbetaling til privatpersoner. Ved webshops bør du kontrollere domæne, anmeldelser og kontaktoplysninger, før du betaler.

Hvis du vil blive bedre til at spotte falske butikker, kan du læse vores guide om falske webshops.

5. Uventede betalingsanmodninger og refund-tricks

MobilePay gør det nemt at sende betalingsanmodninger. Det er smart mellem venner, familie og kolleger, men nemheden kan også udnyttes. Svindlere håber på, at du reagerer hurtigt uden at læse ordentligt, om du er ved at sende penge eller acceptere en anmodning.

Et klassisk pres-scenarie er, at nogen skriver, at der er sket en fejl med beløbet, og at du bare skal godkende eller “sende tilbage” med det samme. Hvis du har travlt, kan du ende med at betale, selv om du troede, du var ved at bekræfte noget harmløst.

Røde flag:

• Du modtager en betalingsanmodning, du ikke forstår.
• Nogen presser dig til at godkende hurtigt.
• Du bliver bedt om at rette en “fejl” uden først at stoppe op og tjekke transaktionen.

Sådan undgår du det: Læs altid, om du er ved at sende eller betale. Tjek navn, beløb og tekst, før du godkender noget i appen.

6. Falske sms’er, opkald, links og QR-koder

En stor del af MobilePay-svindel sker helt uden for appen. Du kan få en sms, et opkald eller en besked, der udgiver sig for at komme fra banken, Skattestyrelsen, MobilePay eller en supportmedarbejder. Formålet er at få dig til at klikke på et link, scanne en QR-kode eller udlevere personlige oplysninger og koder.

Sikkerdigital understreger, at reelle virksomheder og myndigheder ikke uopfordret beder om MitID-oplysninger, betalingskortdata eller loginoplysninger via mail, sms eller opkald. Du skal derfor reagere med det samme, hvis nogen forsøger at få dig til at handle hurtigt på den måde.

Røde flag:

• Du bliver bedt om at dele MitID, sms-koder eller kortoplysninger.
• Du bliver guidet til en side via link eller QR-kode.
• Opkalderen skaber panik og siger, at du skal handle nu.
• Nummeret på displayet ser ægte ud, men historien virker forkert.

Sådan undgår du det: Afbryd kontakten. Kontakt selv banken, MobilePay eller myndigheden via deres officielle hjemmeside eller hovednummer. Klik ikke på links i beskeden.

Du kan også læse vores artikler om vishing og smishing.

7. Falsk MobilePay-opdatering eller genaktivering

Når en app ændrer design, sikkerhed eller funktioner, prøver svindlere ofte at ride med på forvirringen. MobilePay gjorde selv opmærksom på dette i forbindelse med lanceringen af den nye app: opdateringen foregår i appen eller via App Store og Google Play, ikke via tilfældige mails, sms’er eller andre beskeder med links.

Det betyder, at beskeder om “genaktiver din MobilePay nu”, “opdater din sikkerhed her” eller “bekræft din konto via dette link” skal behandles som mistænkelige, medmindre du selv er gået til den officielle kanal.

Røde flag:

• Du får et link til at hente eller opdatere MobilePay uden for App Store eller Google Play.
• Du bliver bedt om at logge ind via en side, du ikke selv har fundet.
• En besked siger, at din konto bliver lukket med det samme, hvis du ikke reagerer nu.

Sådan undgår du det: Opdater kun via App Store eller Google Play. Hvis du er i tvivl, så åbn MobilePay eller gå direkte til den officielle hjemmeside i stedet for at bruge linket i beskeden.

Tjekliste før du swiper

• Tjek altid navnet på modtageren. Stemmer det med den person eller virksomhed, du tror, du betaler til?
• Stop op, hvis betalingen haster unormalt meget.
• Send aldrig penge til en “midlertidig” tredje person.
• Del aldrig MitID, sms-koder eller kortoplysninger.
• Klik ikke på links til MobilePay, banken eller offentlige myndigheder i uventede beskeder.
• Opdater kun appen via de officielle appbutikker.
• Ring hellere én gang for meget end én gang for lidt.

Hvad gør du, hvis du allerede har sendt pengene?

1. Kontakt din bank med det samme. Bed banken om at hjælpe med at stoppe eller begrænse skaden hurtigst muligt.
2. Dokumenter alt. Tag skærmbilleder af beskeder, profiler, telefonnumre, betalingsoplysninger og transaktioner.
3. Anmeld forholdet. Hvis der er sket misbrug, bør du anmelde det via politi.dk.
4. Reager på kompromitterede oplysninger. Hvis du også har delt MitID eller andre loginoplysninger, skal du straks spærre eller ændre dem.
5. Søg hjælp. Ring ind til Safe på 81 82 70 44.

Hvis du har mistanke om, at du er blevet hacket eller manipuleret til at sende penge, kan du også få overblik i vores guide: Er jeg blevet hacket?

Konklusion

MobilePay-svindel handler sjældent om teknik alene. Det handler om relationer, tillid og hastværk. Derfor er det bedste forsvar ikke kun en sikker app, men også en fast vane: stop op, tjek navnet, ring personen op og lad dig ikke presse.

Jo mere almindelig en betaling føles, jo vigtigere er det faktisk at tage de ekstra ti sekunder. Det er ofte dér, svindlen falder fra hinanden.

Har du brug for hjælp efter digital svindel, kan du kontakte Safe og få rådgivning om de næste skridt.