Hvordan udføres det?

Metoderne til cyberspionage kan variere, men de involverer typisk brug af skadelig software, kendt som malware, som kan inficere en enhed og give spionen adgang til data. Denne malware kan blive installeret på en computer via en uskyldig udseende email, en inficeret USB, eller gennem en usikker internetforbindelse. Når malwaren er installeret, kan den registrere tastetryk, stjæle passwords, tage skærmbilleder, lytte via mikrofonen, eller endda tage kontrol over hele systemet.

Hvad er formålet med cyberspionage?

Målene for cyberspionage kan være meget forskellige. Det kan være alt fra at stjæle kommercielle hemmeligheder for at få en konkurrencemæssig fordel, til at indsamle følsomme regerings informationer for strategiske eller politiske formål. Også private borgere kan blive mål, for eksempel i forsøg på at stjæle deres personlige data eller finansielle oplysninger.

Hvor stor trussel udgør det?

Cyberspionage er en vedvarende og meget høj trussel ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS). Denne trussel er forstærket på grund af globale politiske begivenheder, såsom krigen i Ukraine, der har medført en stigning i cyberaktivisme, hvor pro-russiske hackere har foretaget overbelastningsangreb som en form for støtte til Rusland. Dette har medført, at trusselsniveauet fra cyberaktivisme nu er klassificeret som høj. Ikke desto mindre er truslen fra destruktive cyberangreb stadig lav, og truslen fra cyberterrorisme er stadig minimal, ifølge CFCS.

For at beskytte sig mod cyberspionage, er det vigtigt at opretholde god cybersikkerheds praksis, herunder at installere opdateret antivirussoftware, være forsigtig med ukendte e-mails og filer, og bruge stærke, unikke passwords.

Cyberspionage er en alvorlig forbrydelse, og regeringer rundt om i verden arbejder sammen for at bekæmpe det og retsforfølge dem, der er ansvarlige.